Hanne Ingversen

Hanne Ingversen er uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding.
Hun arbejder på drejeskiven, og færdiggør produkterne ved modellering og glasering.
Hun har et unikt og stramt formsprog, og alt har en håndværksmæssigt høj kvalitet.
Produktionen spænder fra brugskunst såsom kopper, skåle og tekander, til mere unikke lågkrukker med modellerede figurer på.
Seneste arbejder er sorte figurer i bevægelse.

Hanne Ingversen er kendt keramiker fra Roskilde.
Her drev hun 'Butik og galleri KYS FRØEN' i fællesskab med 9 andre kunsthåndværkere.
Hun har i flere år undervist i forskellige modellerings- og dekorationsteknikker i Roskilde FOF.
I 2006 flyttede hun i nybygget hus, tæt på havnen i Reersø, hvor hun har indrettet sit keramikværksted.

Hanne synes Reersø er et velvalgt sted at bosætte sig for en kunsthåndværker.
Øen er en oase, og den har sin egen helt specielle tiltrækning for kunstnere og kunsthåndværkere.